Hvad er motorsport?
Motorsport er et spændende fænomen, og når der er tale motorsport, så er det ikke blot én form, men mange forskellige former. Der er nemlig tale om flere forskellige sportskonkurrencer, hvor der benyttes et motorkøretøj til formålet. Det første løb inden for denne kategori blev afholdt helt tilbage den 22. juli 1894 med start i Paris. Destinationen var Rouen, og her skulle deltagerne vende om, inden de igen skulle tilbage til Paris, hvor målet også var. I alt var strækningen på 100 km hver vej, så der var rigeligt med muligheder for at opnå en god topfart.
Motorsportens popularitet har været faldende i Danmark over årene, men der kæmpes for at bevare sportsgrenen her til lands. Inden for motorsport finder man blandt andet motocross og speedway, og her i landet kan man eksempelvis opleve en helt fantastisk stemning på Jyllandsringen.
Vil man selv gerne i gang med at dyrke motorsport og køre race, så skal man først og fremmest være vild med at køre stærkt. Man skal med andre ord have fart i blodet, og man skal have en villighed til at være præcis så modig, som det kræves. Har man ikke prøvet det før, så er der mange såkaldt billige indgange til at komme i gang med at køre, og disse er: Gokart, folkerace, MRC og vejsport. Det er en rigtig god måde at komme i gang på, og selvom det ikke går nær så hurtigt som inden for mange andre kategorier, så er der rigeligt med fart over feltet for en nybegynder. De nævnte former kan man dyrke i flere af klubberne i Danmark.
Motorsport er også for kvinder
Selvom man roligt kan sige, at motorsport er en sport, som langt flest drenge og mænd dyrker, så er det bestemt også en sport for både piger og kvinder. Der findes mange professionelle kvinder ude i verden, og der er kommet tiltagende flere til over årene. Herhjemme i Danmark har vi også flere, der dyrker sporten på højeste niveau, og der er også mange andre små talenter rundt om i klubberne.
Er motorsport noget, man er interesseret i, så gælder det bare om at tage ud og se på sagerne. Man kan finde et godt overblik over de fleste klubber i Danmark online, og ved man ikke, hvilken klub man skal vælge, så kan det være en rigtig god idé at tage en i nærheden af, hvor man bor. Hvis der da altså er en i området. Det skal være nemt at komme til træning, for når man først bliver bidt af sporten, så vil man nemlig gerne dyrke den mange gange ugentlig.
Klubrally er også et oplagt sted at starte. Det er nemlig indgangsdisciplinen i rallysporten, og flere klubber rundt om i landet har dette på programmet. I rally er der to kørere i bilen – en såkaldt første- og andenkører, og man kører rally i sin egen bil. Det er derfor nemt at komme i gang. Man skal blot huske at træne under ordnede forhold, og det sker altid i en klub.